Jah så er der endnu en der er sat sammen med en familie derover. Hvor ville jeg dog ønske det var mig! Det er så svært bare at gå og vente uden at vide noget som helst. Jeg glæder mig sådan til, at det bliver min tur til at få det opkald. det opkald om at de nu har fundet en fantastisk familie til mig. Helst en familie hvor jeg får et par værts-søskende, men ellers er jeg ligeglad, de kan placere mig lige der hvor de har lyst. Ej jeg er bar så spændt, hvor kommer jeg hen, hvem kommer jeg hen til og hvor skal jeg mon gå i skole?
Nu da der ikke er så lang tid at skole året tilbage, fylder de spørgsmål mere og mere i mine tanker. Tænk hvis jeg bliver en af dem, der bliver ringet op, kun få dage inden de skal reje og går glip af campen i New York! Måske ville det gøre det hele lettere på en måde, så når man ikke rigtig at tænke så meget over det hele, og så bliver det måske ikke så hårdt at sige farvel?
Arr jeg ved det ikke, håber bare snart der sker et eller andet, vil så gerne vide, hvor jeg skal tilbringe det næste år af mit liv! Men ja der er jo ikke andet at gøre end at vente, og så se hvad der sker...
